Helprotese
Når du har fået konstateret, at en, flere eller alle tilbageværende naturlige tænder ikke kan bevares, må de erstattes med en protese. Her er det vigtigt at komme og få taget et aftryk, inden tandlægen trækker tænderne ud. Man kan så få den nye tandprotese indsat umiddelbart efter tandudtrækningen. Derved kan man bedst bevare et naturligt udseende. En tandprotese kan i de allerfleste tilfælde gengive de naturlige tænders udseende og stilling.
Det kan lade sig gøre at få en protese til at ligne det naturlige tandsæt meget. Det er en god ide at tage et vellignende foto med, så kan jeg efterligne den tandstilling du ønsker at få igen.
Jeg tilbyder 3 forskellige typer proteser:
- Almindelig protese: En protese uden naturlige tegn. Tanden er en billig tand uden det naturlige farvespil, som er i vores naturlige tænder. Gummen er ensfarvet og blank.
- Naturlig protese: En protese med en tand som er dyrere fordi den er opbygget af 4 lag og dermed får den det naturlige farvespil, som vores naturlige tænder har. Gummen er ensfarvet og blank.
- Ekstra naturlig protese: En protese der ser helt naturlig ud og med naturligt udformet gane. Vores bedste tand som har 4 lag og et meget naturligt relief og farvespil. Helt som vores naturlige tænder. Gummen er flot håndmodeleret og farvet med 4 farver, som giver et flot og helt naturligt udseende, der vil gøre, at du kan smile helt trygt igen.
Du kan se de forskellige typer proteser, når du er hos mig til den gratis konsultation.
Det kan være svært i begyndelsen at have både tandprotese og mad i munden, og samtidig tygge ubesværet. Det skal man først lære. Det kræver tålmodighed at vænne sig til protesen. En tandprotese kan i begyndelsen genere. Hvis ikke ømheden eller smerterne forsvinder i løbet af et par dage, skal du kontakte klinikken. Der skal for det meste bare foretages en lille rettelse på protesen. Protesen skal derfor tilpasses, så den igen passer nøjagtigt.
Hvis din gumme er svundet meget, og du oplever smerter og irritation, er det muligt at montere en blød basis i underprotesen. Den kan være med til at give en bedre funktion af tandprotesen.
Hvis du har haft et uheld med protesen, og den er revnet eller knækket, kan den som regel repareres.
Hvis du ønsker en protese, der sidder helt fast, kan en implantatprotese være løsningen. Hvor protesen klikkes fast på implantater der sidder fast i munden.